Børne U.N.I følger de af Undervisningsministeriet skrevne Fælles mål, og der afsluttes efter 9.klasse med Folkeskolens Afgangsprøver. Det gælder dog ikke i kristendomskundskab, som på Børne U.N.I indgår i dansk, historie og samfundsfag.
Delmålene bliver tilpasset i forhold til skolens trinstruktur.
Engelsk figurerer på skemaet fra 0. årgang. Eleverne bliver introduceret til sproget gennem lege og sange på de yngste årgange.
Med afsæt i legen arbejder eleverne fra skolestart med at lære sig grundlæggende færdigheder i læsning, skrivning, stavning og matematik.
Derudover bliver de undervist i naturfag, historie, engelsk, idræt og værkstedsfag såsom billedkunst, musik, skrotværksted, håndarbejde og lign. Aktiviteterne er varierede, og der veksles mellem fag og tværfaglige temaer forankret i forpligtende socialt samvær.
I undervisningen er der fokus på at gøre de grundlæggende færdigheder inden for dansk og matematik til brugbare redskaber.
Basisfagene er dansk, matematik, naturfag, historie, engelsk, idræt og værkstedsfag såsom musik, billedkunst, madlavning og lign.
Historie og naturfag ligger ofte som tværfaglige projekter i fælles natur/kultur-moduler. Derudover arbejder vi med elevernes kompetencer i forhold til at samarbejde, at beskrive og at arbejde selvstændigt.
Eleverne bliver introduceret til at arbejde med problemstillinger og bruge basisfagene som redskaber i tværfaglige projektforløb.
Basisfagene er dansk, matematik, engelsk, naturfag, historie, idræt og værkstedsfag såsom musik, billedkunst, madlavning og lign.
Historie og naturfag ligger ofte som tværfaglige projekter i fælles natur/kultur-moduler. Derudover arbejder lærerne med elevernes kompetencer i forhold til at samarbejde, at reflektere og tage ansvar for fællesskabet.
I overbygningen kommer der mere fokus på det projektorienterede arbejde. I perioder indgår basisfagene derfor i projektfaget Matrix, hvor eleverne arbejder med at gøre teori til praksis gennem tværfaglige problemstillinger.
Basisfagene er dansk, matematik, engelsk, tysk, naturfag, kulturfag (historie/samfundsfag) og idræt samt valgfag som musik, billedkunst, drama, robotteknik, madlavning, idræt og lign.
På 7. årgang bliver naturfag til geografi og biologi. Derudover kommer fysik/kemi på skemaet.
Vi arbejder med elevernes kompetencer i forhold til at se sammenhæng mellem skole og virkelighed, at reflektere, at vurdere, at samarbejde og tage ansvar for fællesskabet.
Projektfag (Matrix) er et gennemgående fag i Store Overbygning. Her er der indlagt fire forløb: To humanistiske og to naturfaglige. I disse forløb indgår basisfagene til dels i projektforløbene.
Basisfagene er dansk, matematik, engelsk, tysk, kulturfag (historie/samfundsfag), geografi, biologi, fysik/kemi og idræt samt valgfag som musik, billedkunst, drama, teknik/science, madlavning, idræt og lign.
Vi fokuserer på, at eleverne lærer at løse problemstillinger med samarbejdspartnere både uden for og i skolen, at de kan tage kritisk stilling, at de kan reflektere og vurdere, at de med basis i deres faglighed og viden kan skabe brugbare løsninger til gavn for mange, og at de har en forståelse for deres ansvar for fællesskabet – både det nære og det brede.