Trinopdeling

Aldersintegrerede trin og årgangsklasser

De enkelte trin består af to årgange. Undervisningen foregår henholdsvis aldersintegreret på tværs af de to årgange og inden for årgangsklassen.

En række fag, såsom dansk, matematik og sprogfagene engelsk og tysk varetages inden for den enkelte årgang.

Andre fag såsom natur og teknik, samt kulturfag som historie og religion foregår oftest på tværs af de to årgange på 0. - 5. årgang.

På 6. - 9. årgang foregår historie, samfundsfag, biologi, fysik/kemi som enkeltstående fag indenfor den enkelte årgang.

Derudover foregår en del anden undervisning på tværs af de to årgange. Det er kreative værksteder/valgfag, projektfag, familiegrupper m.m. Du kan læse mere om undervisningsmetoderne og vores pædagogiske praksis. På siden om vores metoder kan du også læse, hvilken undervisning der foregår på årgangen, og hvilken der foregår på tværs af årgangene.

Kerneteam

På hvert trin er det et kerneteam af lærere, pædagoger og pædagogiske medhjælpere, der i så høj grad som muligt dækker elevernes faglige, personlige og sociale behov på trinnet. De står for planlægningen og afviklingen af undervisningen, og de har ansvaret for det sociale miljø på trinnet og på den enkelte årgang.

I disse kerneteams er alle lærere kontaktlærere. For at kunne dække trinnets samlede faglige mål, låner man i perioder lærere fra andre trin.

Pædagogerne og de pædagogiske medhjælpere i kerneteamet er med til at skabe sammenhæng imellem skole og SFO.

Skolens organisation af eleverne

Skolen er opdelt i tre storteam (grå cirkel): Yngste, Mellemste og Overbygningen. Disse er delt op i trin og årgange (farvede bokse). LME er Lille Mellem, SME er Store Mellem, LOB er Lille Overbygning, og SOB er Store Overbygning:

Kontaktlærere

Kontaktlærerne har hver ansvaret for ca. 17 elever på tværs af de to årgange på trinnet. Denne gruppe af elever udgør tilsammen et familiehold, og kontaktlærerens funktion er den samme som den, traditionelle klasselærere udfylder.

Kontaktlæreren står for kontakten til eleverne på familieholdet og kommunikationen og samarbejdet mellem skolen og hjemmet.

Når alle lærerne på et trin er kontaktlærere, skabes der en større sammenhæng og fælles ansvarlighed mellem de voksne på trinnet. Det giver et større fælles kendskab til alle børn på trinnet, da det kræver meget kommunikation og samarbejde på tværs af årgangene og dermed større sammenhæng og samhørighed på hele trinnet, voksne og børn/unge imellem.

Familiehold

Et familiehold består af ca. 17 elever på tværs af de to årgange på trinnet. Alt efter trin har familieholdene lidt forskellig funktion og mødehyppighed.

Familieholdene skaber rum for tæt kontakt, kendskab og tryghed i en mindre gruppe af elever og en lærer. De mødes regelmæssigt til en form for ”klassens time”, hvor man kan tage relevante emner op. Desuden har de sociale og faglige forløb sammen.

Familieholdene udgør også værkstedsgrupperne i YNG, LME og SME.

LEDIGE PLADSER
VIGTIGE DATOER
Informationsmøde 0.Kl 2025/26 kommer senere


Informationsmøde 8.Kl 2025/26 Tirsdag d 26 November 16:30 - 18:00
ANSØG OM PLADS
Klik her
LEDIGE STILLINGER
Klik her
Information

Børne U.N.I

Valdemarsgade 14
1665 København V

33 25 34 05
info@borneuni.dk

Sociale medier