Hverdagen

Undervisningen

Undervisningen på Børne U.N.I ligger for de yngste elever i tidsrummet fra klokken 8.30-13.30. For de ældste elever ligger undervisningen fra klokken 8.45-15.00. Mødetidspunktet kan variere af hensyn til planlægningen af undervisningen.

Dagen er opdelt i moduler af hver 75 minutter med pauser på 15 minutter og en frokostpause på 45 minutter. I praksis betyder det, at de yngste og mellemste elever har tre moduler på en dag, og de ældre elever har fire moduler om dagen.

Ved begyndelsen af hvert skoleår får eleverne udleveret et skema for det kommende skoleårs undervisning for netop deres årgang. Se eksempler for et skoleskema.

Tidsrammer

En typisk dag på Børne U.N.I kan se således ud:

07.30 – 08.30: SFO åben
08.00 – 08.30: Morgenundervisning for individuelle elever eller hold
08.30 – 08.45: Morgensamling
08.45 – 10.00: 1. modul – undervisning
10.00 – 10.15: Pause
10.15 – 11.30: 2. modul – undervisning
11.30 – 12.15: Frokost (mad og pause)
12.15 – 13.30: 3. modul – undervisning
13.30 – 13.45: Pause
13.45 – 15.00: 4. modul – undervisning (gælder kun de ældste elever)
13.30 – 17.00: SFO åben

Tilrettelæggelse af undervisning

På Børne U.N.I har vi fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen på alle trin. Det skaber mulighed for:

  • perioder med fag-faglig fordybelse på den enkelte årgang eller på trinnet

  • perioder, hvor dagen er delt mellem fag-faglig fordybelse og tværfaglige projekter

  • perioder med tværfaglige projekter med tæt samarbejde mellem trin eller på langs af hele skolen

Udtrykket “fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen” dækker over muligheden for at løse op for den stramme struktur, som den gamle skolestruktur giver, med én time, ét fag, én klasse og én lærer. På den måde kan vi give bedre muligheder for at tilrettelægge undervisningen sådan, at:

  • undervisningen kan organiseres varieret i f.eks. faglige kursusforløb, projektforløb, tværfaglige forløb, forløb med eksterne lærere/partnere o.a.

  • undervisningen kan organiseres på større eller mindre hold inden for de enkelte årgange eller på tværs af årgange og trin.

  • undervisningen tilrettelægges i et reelt lærersamarbejde

  • planlagt lærerfravær i nogen grad kan dækkes af teamet

De pædagogiske mål med den fleksible organisering af undervisningen på Børne U.N.I er ønsket om at kvalificere undervisningen og læringen for det enkelte barn og den samlede elevgruppe, fagligt såvel som socialt, således at:

  • der bliver bedre mulighed for sammenhæng, variation og fordybelse

  • lærerene kan inddrage omverdenen i skolen, eller tage imod kulturtilbud, når muligheden opstår

  • mulighederne for undervisningsdifferentiering øges

LEDIGE PLADSER
VIGTIGE DATOER
Informationsmøde 0.Kl 2025/26 kommer senere


Informationsmøde 8.Kl 2025/26 Tirsdag d 26 November 16:30 - 18:00
ANSØG OM PLADS
Klik her
LEDIGE STILLINGER
Klik her
Information

Børne U.N.I

Valdemarsgade 14
1665 København V

33 25 34 05
info@borneuni.dk

Sociale medier