De metoder, vi på Børne U.N.I benytter i undervisningen, understøtter vores vision om at udvikle kompetente, empatiske, iderige, handlende mennesker. Nogle af de pædagogiske værktøjer kan bruges i alle trin, mens andre tager højde for den enkelte årgangs udvikling og behov for udfordring.
Projektarbejdet er et af fundamenterne på Børne U.N.I og en læringsmetode, vi arbejder med fra første dag på 0. årgang til den sidste afgangsprøve på 9. årgang.
I projektarbejdet træner vi eleverne i det, vi mener er nødvendige kompetencer for fremtiden. Det gør vi ud fra de fem fyrtårne: Vildskab entreprenørskab, videnskab, fællesskab og kendskab til sig selv.
I projektarbejde bliver eleverne bevidste om og tilegner sig metoder til at opsøge og bearbejde viden. De lærer desuden at anvende kendt viden på en ny måde og tænke og handle i alternative retninger.
Dertil lærer de at formidle den tilegnede viden, så andre også får glæde af deres tanker, undersøgelser, arbejde og produkter.
Gennem projektarbejde motiveres eleverne til at være selvstændigt tænkende og nytænkende i processen med at løse en given problemstilling, der optager dem.
På Børne U.N.I lægger vi særligt vægt på, at de projekter, eleverne arbejder med, skal være meningsfulde for dem, og at de skal kunne se en reel relevans i at arbejde med problemstillingen eller idéen. Derfor søger vi, så ofte som muligt, at arbejde med virkelige problemstillinger og opgaver, eksempelvis ved at inddrage en ekstern samarbejdspartner eller aftager af produktet.
Handlingsdelen af projektarbejdet er også i fokus. Eleven skal komme med et output, der synliggør en ny mulig handling i forbindelse med en problemstilling.
Vi anvender cooperative learning i gruppearbejdet, da det inddrager bl.a. sociale, følelsesmæssige og fysiske aspekter af den enkelte elevs læremetoder. I cooperative learning er fysisk aktivitet en naturlig del af undervisningen.
Øvelser i mindfulness er en del af alle elevernes skolegang, uanset alderstrin.
I en verden med mange indtryk og forholden sig til mange mennesker og sammenhænge, ser vi det vigtigt at støtte børnene og de unge i at “finde hjem til sig selv” og i at kunne finde koncentration og fokus.
Vi anvender træningsmetoder fra mindfulness til at støtte eleverne i at skabe indre fokus og nærvær. Træningen består i enkelte vejrtræknings-koncentrationsøvelser.
Årgangene på Børne U.N.I er inddelt i tre storteam: Yngste, Mellemste og Overbygning. Fælles for undervisningen på alle trin er, at vi benytter tydelig ledelse af klassen, så eleverne forstår, hvad de skal hvornår, og hvorfor. Vi sørger desuden for, at en del af undervisningsstrukturerne er gennemgående op gennem hele elevens skoletid. Dette skaber tryghed og forudsigelighed, hvilket giver eleven rum til fordybelse.
Herunder kan du læse om de metoder, vi benytter i undervisningen af de enkelte trin:
Yngste (YNG): 0.-1. årgang
Lille Mellem (LME): 2.-3. årgang
Store Mellem (SME): 4.-5. årgang
Lille Overbygning (LOB): 6.-7. årgang
Store Overbygning (SOB): 8.-9. årgang
Fagundervisningen ligger i kursusuger med de gængse fag som dansk, matematik, engelsk og værksteder.
I kursusugerne foregår undervisningen henholdsvis i den enkelte klasse, i grupper på tværs af de to årgange eller for alle elever på trinnet.
Fællesundervisningen er til fælles information, opstart på forløb, læreroplæg og specifikke undervisningsforløb.
I fagundervisningen er metoderne afvekslende for at skabe aktivitet og for bedre at kunne undervisningsdifferentiere. Eleverne arbejder individuelt, parvis eller i grupper.
I forbindelse med kursusuger foregår en stor del af undervisningen i hold. Holdene kan være delt efter niveau (samme og forskellige læringsniveauer), interesse, ligesom de er blandet efter kompetencer og færdigheder.
Hvis undervisningen kan flyttes uden for det gængse undervisningslokale, gør vi det gerne og benytter os af byens og omegnens mange inspirerende læringsrum.
I indskolingen træner vi børnenes evne til at fortælle over for en større forsamling, når de har viserunde. De har en ting med hjemmefra, der har betydning, og den viser og fortæller de om for resten af gruppen.
Der er værksteder i to moduler om ugen. Værkstederne er aldersintegrerede på tværs af et trin og er de samme elever som familieholdene. Eleverne kommer igennem tre værksteder på et år.
De gennemgående værksteder er musik, billedkunst og mad. Det sidste værksted kan variere fra træværksted til håndarbejde.
I disse emneforløb træner vi elevens evne til at belyse et emne fra flere forskellige faglige vinkler ved at undersøge emnet og bearbejde den nye viden. Det giver øvelse i at skabe et produkt og styrker evnen til at fremlægge.
I et emneforløb integreres eksempelvis læringsmål fra det naturfaglige område med læringsmål inden for hjemkundskab og billedkunst. En stor del af undervisningen i natur og teknik, samt historie/religion foregår i tværfaglige emneforløb.
En mindre gruppe af elever går sammen om at udforske et emne. Det kan være mere eller mindre kendt stof for eleverne. De har kun tre dage til at beslutte emne, undersøge/bearbejde og fremlægge emnet for de andre elever.
I forbindelse med faguger, tværfaglige emneforløb og projektarbejde tager vi meget ud af huset til steder, der er relateret til emnet. Det kan være de mange historiske eller kunstneriske seværdigheder, museer eller organisationer, som København er fyldt af. Eller det kan være de mange tilbud inden for det naturfaglige, så som Zoo, Eksperimentariet eller den Blå Planet. Vi tager også en del ud af byen til den rigtige natur.
Fagundervisningen ligger i kursusuger med de gængse fag, som dansk, matematik og værksteder.
I kursusugerne foregår undervisningen henholdsvis i den enkelte årgang, i grupper på tværs af de to årgange eller for alle elever på trinnet.
Fællesundervisningen er til fælles information, opstart på forløb, læreroplæg og specifikke undervisningsforløb.
I fagundervisningen er metoderne afvekslende for at skabe aktivitet, og for bedre at kunne undervisningsdifferentiere. Eleverne arbejder individuelt, parvis eller i grupper.
I forbindelse med kursusuger foregår en stor del af undervisningen i hold. Holdene kan være delt efter niveau (samme og forskellige læringsniveauer), interesse, ligesom de er blandet efter kompetencer og færdigheder, samt køn.
Hvis undervisningen kan flyttes uden for det gængse undervisningslokale, gør vi det gerne og benytter os af byens og omegnens mange inspirerende læringsrum.
Kuffert er tænkt som en blid start på projektarbejdet. Eleven vælger et emne, vedkommende finder interessant. Det kan være noget, barnet ved en masse om i forvejen eller ønsker at vide mere om. Den nye viden samles i kufferten.
Kufferten omkring emnet fremlægges for hele trinnet. Alle elever skal udarbejde en Kuffert en eller to gange på et skoleår. I LME er man to om opgaven.
En mindre gruppe af elever går sammen om at udforske et emne. Det kan være mere eller mindre kendt stof for eleverne. De har kun tre dage til at beslutte emne, undersøge/bearbejde og fremlægge emnet for de andre elever.
I disse emneforløb træner vi elevens evne til at belyse et emne fra flere forskellige faglige vinkler ved at undersøge emnet og bearbejde den nye viden. Det giver øvelse i at skabe et produkt og styrker evnen til at fremlægge.
I et emneforløb integreres eksempelvis læringsmål fra det naturfaglige område med læringsmål inden for hjemkundskab og billedkunst. En stor del af undervisningen i natur og teknik samt historie/religion foregår i tværfaglige emneforløb.
Der er værksteder i to moduler om ugen. Værkstederne er aldersintegrerede på tværs af et trin og er de samme elever som familieholdene.
Eleverne kommer igennem tre værksteder på et år. De gennemgående værksteder er mad, musik og billedkunst.
I forbindelse med faguger, tværfaglige emneforløb og projektarbejde tager vi meget ud af huset til steder, der er relateret til emnet. Det kan være de mange historiske eller kunstneriske seværdigheder, museer eller organisationer, som København er fyldt af. Eller det kan være de mange tilbud inden for det naturfaglige, såsom Zoo, Eksperimentariet eller den Blå Planet. Vi tager også en del ud af byen til den rigtige natur.
Fagundervisningen ligger i kursusuger med de gængse fag som dansk, matematik og værksteder.
I kursusugerne foregår undervisningen henholdsvis i den enkelte årgang, i grupper på tværs af de to årgange eller for alle elever på trinnet.
Fællesundervisningen er til fælles information, opstart på forløb, læreroplæg og specifikke undervisningsforløb.
I fagundervisningen er metoderne afvekslende for at skabe aktivitet og for bedre at kunne undervisningsdifferentiere. Eleverne arbejder individuelt, parvis eller i grupper. I forbindelse med kursusuger foretager vi en høj grad af holddeling. Holdene kan være delt efter niveau (samme og forskellige niveauer), interesse, blandet efter kompetencer og færdigheder samt køn.
Hvis undervisningen kan flyttes uden for det gængse undervisningslokale, gør vi det gerne og benytter os af byens og omegnens mange inspirerende læringsrum.
Kuffert er tænkt som en blid start på projektarbejdet. Eleven vælger et emne, vedkommende finder interessant. Det kan være et emne, barnet ved en masse om i forvejen eller ønsker at vide mere om. Den nye viden bliver samlet i kufferten.
Kufferten omkring emnet fremlægges for hele trinnet. Alle elever skal udarbejde en kuffert en eller to gange på et skoleår. I SME arbejder eleven oftest alene om en kuffert.
I disse emneforløb træner vi elevens evne til at belyse et emne fra flere forskellige faglige vinkler ved at undersøge emnet og bearbejde den nye viden. Det giver øvelse i at skabe et produkt og styrker evnen til at fremlægge.
I et emneforløb integreres eksempelvis læringsmål fra det naturfaglige område med læringsmål inden for hjemkundskab og billedkunst. En stor del af undervisningen i natur og teknik samt historie/religion foregår i tværfaglige emneforløb.
Der er værksteder i to moduler om ugen. Værkstederne er aldersintegreret på tværs af et trin og er de samme elever som familieholdene. Eleverne kommer igennem tre værksteder på et år.
De gennemgående værksteder er musik og billedkunst. Det sidste værksted kan variere fra mad til håndarbejde, alt efter hvilket trin der undervises.
I forbindelse med faguger, tværfaglige emneforløb og projektarbejde tager vi meget ud af huset til steder, der er relateret til emnet.
Det kan være de mange historiske eller kunstneriske seværdigheder, museer eller organisationer, som København er fyldt af. Eller det kan være de mange tilbud inden for det naturfaglige, såsom Zoo, Eksperimentariet eller den Blå Planet. Vi tager også en del ud af byen til den rigtige natur.
Fagundervisningen ligger i kursusuger med de gængse fag som dansk, matematik, engelsk, tysk, naturfag og kulturfag.
I fagundervisningen er metoderne afvekslende for at skabe aktivitet, og for bedre at kunne undervisningsdifferentiere. I forbindelse med faguger foretager vi en høj grad af holddeling. Holdene kan være delt efter niveau (samme og forskellige niveauer), interesse, blandede efter kompetencer og færdigheder samt køn.
Klasseundervisning bruges til fælles information, opstart på forløb, lærer- og elevoplæg og diskussioner på årgangen. Derudover er der altid fokus på at bryde klasselokalets snævre rammer. Det gør vi bl.a. ved at veksle med undervisning gennem fysisk aktivitet og udeundervisning.
I overbygningen har eleverne mulighed for at vælge et kreativt fag to moduler om ugen. Fagene veksler fra år til år, alt efter elevønsker og lærerkompetencer.
Musik er dog fast både i LOB og SOB. Derudover kan det være fag som fx madlavning, science, robotteknologi, billedkunst og drama. Valgfagene arbejder ofte hen imod at skabe et produkt, der skal fremvises, fx ved en konkurrence, en festival eller et skolearrangement.
I overbygningen (6.-9. årgang) erstattes kuffert-undervisningen (projektarbejde for de mindre årgange) af en ny type projektorienteret undervisning, Matrix. Her skabes der sammenhæng mellem de enkelte fag i tværfaglige projektforløb. Det er målet, at eleverne bruger tværfagligheden til bredere og mere nuancerede problemløsninger.
Matrix er planlagt med inspiration fra læringsproceduren KIE. Det står for kreativitet, innovation og entreprenørskab. I KIE bevæger eleverne sig fra det kreative rum til det innovative rum for til slut at gå gennem det entreprenante rum, hvor de fører produktet ud i verden.
Til hvert forløb fastsætter lærerne detaljerede læringsmål samt rammer og krav til projektarbejdet. På baggrund af en fælles teoretisk og faglig optakt til emnet/problemstillingen arbejder eleverne i grupper på forslag til en løsning.
Nogle problemstillinger kommer udefra, for eksempel: Hvordan får vi flere unge til at stemme? Andre kommer fra skolen selv, for eksempel: Hvordan gør vi Børne U.N.I til en mere bæredygtig skole?
Fælles for alle projekterne er, at de afsluttes med en bazar, hvor eleverne fremlægger deres produkt, vision og handleplan samt de teoretiske begrundelser for produktet.
På den måde involveres eleverne i højere grad i, hvad deres viden skal bruges til.
På Børne U.N.I er 9. klasses projektopgave for hele overbygningen, dvs. 6.-9. årgang. Gruppedannelsen sker dog inden for de to trin, LOB og SOB.
Projektopgaven udskiller sig fra Matrix ved, at eleverne arbejder med deres projekt i fem sammenhængende dage. En måned forinden er eleverne blevet præsenteret for forskellige overemner, som de sammen skal vælge et fra. Det er enten lærere eller elever, der kommer med et oplæg.
I projektopgaven løser eleverne en problemstilling, som de selv er med til at formulere. Problemformuleringen er tværfaglig, og projektet afsluttes med en fremlæggelse. Alle elever får en udtalelse, og elever i SOB får også karakter, som for 9. årgangs vedkommende kommer til at stå på afgangsbeviset.
Julerap er en uges kreativ produktion med tekstskrivning og musik. Ugen munder ud i en fremvisning til årets julemarked.
Fagundervisningen ligger i kursusuger med de gængse fag som dansk, matematik og værksteder.
I kursusugerne foregår undervisningen henholdsvis i hold på den enkelte årgang, i grupper på tværs af de to årgange eller for alle elever på trinnet.
Fællesundervisningen er til fælles information, opstart på forløb, læreroplæg og specifikke undervisningsforløb.
I fagundervisningen er metoderne afvekslende for at skabe aktivitet og for bedre at kunne undervisningsdifferentiere. Eleverne arbejder individuelt, parvis eller i grupper. I forbindelse med kursusuger foretager vi en høj grad af holddeling. Holdene kan være delt efter niveau (samme og forskellige niveauer), interesse, blandet efter kompetencer og færdigheder samt køn.
Hvis undervisningen kan flyttes uden for det gængse undervisningslokale, gør vi det gerne og benytter os af byens og omegnens mange inspirerende læringsrum.
I overbygningen (6.-9. årgang) erstattes kuffert-undervisningen (projektarbejde for de mindre klasser) af en ny type projektorienteret undervisning, Matrix. Her skabes der sammenhæng mellem de enkelte fag i tværfaglige projektforløb. Det er målet, at eleverne bruger tværfagligheden til bredere og mere nuancerede problemløsninger.
Matrix er planlagt med inspiration fra læringsproceduren KIE. Det står for kreativitet, innovation og entreprenørskab. I KIE bevæger eleverne sig fra det kreative rum til det innovative rum for til slut at gå gennem det entreprenante rum, hvor de fører produktet ud i verden.
Til hvert forløb fastsætter lærerne detaljerede læringsmål samt rammer og krav til projektarbejdet. På baggrund af en fælles teoretisk og faglig optakt til emnet/problemstillingen arbejder eleverne i grupper på forslag til en løsning.
Nogle problemstillinger kommer udefra, for eksempel: Hvordan får vi flere unge til at stemme? Andre kommer fra skolen selv, for eksempel: Hvordan gør vi Børneuniversitetet til en mere bæredygtig skole?
Fælles for alle projekterne er, at de afsluttes med en messe, hvor eleverne fremlægger deres produkt, vision og handleplan samt de teoretiske begrundelser for produktet. På den måde involveres eleverne i højere grad i, hvad deres viden skal bruges til.
På Børne U.N.I er 9. klasses projektopgave for hele overbygningen, dvs. 6.-9. årgang. Gruppedannelsen sker dog inden for de to trin, LOB og SOB.
Projektopgaven adskiller sig fra Matrix ved, at eleverne arbejder med deres projekt i fem sammenhængende dage. En måned forinden er eleverne blevet præsenteret for forskellige overemner, de sammen skal vælge et fra. Det er enten lærere eller elever, der kommer med et oplæg.
I projektopgaven løser eleverne en problemstilling, som de selv er med til at formulere. Problemformuleringen er tværfaglig, og projektet afsluttes med en fremlæggelse. Alle elever får en udtalelse, og i SOB gives der også karakter, som for 9. årgangs vedkommende kommer til at stå på afgangsbeviset.
I overbygningen har eleverne mulighed for at vælge et kreativt fag to moduler om ugen. Fagene veksler fra år til år, alt efter elevønsker og lærerkompetencer.
Musik er dog fast både i LOB og SOB. Derudover kan det være fag som fx madlavning, science, robotteknologi, billedkunst og drama. Valgfagene arbejder ofte hen imod at skabe et produkt, der skal fremvises, fx ved en konkurrence, en festival eller et skolearrangement.
Kryyybbespil er Børne U.N.Is satiriske udgave af juleevangeliet. Det er en teaterproduktion for 7., 8. og 9. årgang, hvor alle elever deltager enten som skuespillere, scenografer eller scenefolk. Teaterforestillingerne fremvises til årets julemarked.