Persondatapolitik

Børne U.N.I er ansvarlig for de data, vi modtager fra forældre, elever og medarbejdere.
Nedenfor beskrives hvilke data vi anvender, og hvordan.

1. Børne U.N.I er den dataansvarlige – hvordan kontakter du os?
Børne U.N.I er beliggende på Valdemarsgade 14, 1665 København V., og kan kontaktes på telefon 33253405 samt på e-mail adresse info@borneuni.dk – skolens CVR-nummer er 19411400.

2. Formål med og retsgrundlaget for behandling af dine personoplysninger
Børne U.N.I behandler dine oplysninger for at kunne opfylde vores forpligtelser som skole, der følger af friskoleloven og dertil hørende regler.

Eksempelvis indhenter vi elev- og forældreoplysninger i forbindelse med en elevs optagelse på skolen, for at kunne søge statstilskud.

3. Kategori af personoplysninger
Børne U.N.I behandler overordnet alene almindelige personoplysninger som for eksempel navn, adresse, CPR-nummer samt kontaktoplysninger.

I enkelte tilfælde behandler vi også en særlig kategori af følsomme personoplysninger som for eksempel PPR udredning, statusattest og udtalelse fra tidligere skole. Dette sker efter indhentelse af konkret samtykke fra forældrene.

Ethvert samtykke er kun gældende skriftligt (Børne U.N.I godtager ikke mundtligt samtykke).

4. Modtagere eller kategori af modtagere
Som udgangspunkt er det alene skolen, der modtager og anvender personoplysninger, som vi har om en elev, forælder eller medarbejder.

Vi videregiver kun oplysninger til Undervisningsministeriet og andre offentlige myndigheder, når vi er forpligtet efter reglerne herom.Skolen bruger også eksterne leverandører i forhold til for eksempel elektronisk behandling af data.

Disse eksterne parter behandler alene vores personoplysninger i henhold til den instruks, som fremgår af en databehandleraftale, som skolen har indgået med den pågældende leverandør.

5. Opbevaring af personoplysninger
Børne U.N.I opbevarer personoplysninger i henhold til retningslinjer på området; dels på lukkede it-systemer (skoleintra og vores administrative system) og dels i aflåste skabe på kontoret, hvortil kun udvalgt administrativt personale har adgang.

Overordnet opbevarer vi alene personoplysninger, så længe det er nødvendigt for at opfylde vores forpligtelser som skole. Vi sletter alle manuelle oplysninger om elever og forældre, når eleven forlader skolen.

Skolen opbevarer de almindelige personoplysninger via vores leverandørs sikre it-system, med det ene formål, at kunne gendanne eksamensbevis, som ifølge gældende lov, skal opbevares til evig tid.

Alle følsomme personoplysninger, såsom indberetninger eller helbredsmæssige informationer, slettes manuelt såvel som digtalt, pånær eksamensbevis, som ifølge gældende lov, skal opbevares til evig tid.

6. Retten til at trække samtykke tilbage
Du har til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage. Dette kan du gøre ved at kontakte os på de kontaktoplysninger, der fremgår ovenfor af pkt. 1.

Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af vores behandling af dine personoplysninger på baggrund af dit tidligere meddelte samtykke og op til tidspunktet for tilbagetrækningen.

7. Dine rettigheder
Efter databeskyttelsesregler har en registreret person en række rettigheder i forhold til skolens behandling af personoplysninger. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, bedes du kontakte os.

Ret til at se oplysninger (indsigtsret)
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig samt en række andre oplysninger.

Skolen kan tage et gebyr for dette arbejde. Dette skal være et rimeligt gebyr under hensyn til de administrative omkostninger ved at give de pågældende oplysninger. Datatilsynet skriver på deres hjemmeside, at den private dataansvarlige kan kræve 10 kr. for hver påbegyndt side, men at betalingen ikke kan overstige 200 kr.

Ret til berigtigelse
Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig rettet.

Ret til sletning
I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.

Ret til begrænsning af behandling
Du har i visse tilfælde ret til at få begrænset behandlingen af dine oplysninger. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen – må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke eller med henblik på, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.

Ret til indsigelse
Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger. Du kan også gøre indsigelse mod behandling af dine oplysninger til direkte markedsføring.

Ret til at transmittere
Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbar format samt at få overført disse personoplysninger fra en dataansvarlig til en anden uden hindring.

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.

8. Klage til Datatilsynet
Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, som vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.