Ledige stillinger

Børne U.N.I søger to lærere
Vi tilbyder en fast stilling fra august og et barselvikariat fra 1. juni, senest fra august.
Kunne du tænke dig at arbejde i et kreativt undervisningsmiljø med store ambitioner og højt til loftet, så har du nu muligheden for at blive en del af Børne U.N.I.
På Børne U.N.I arbejder vi projekt- og produktorienteret med fokus på samarbejde og kreative processer, forankret i et solidt fagligt fundament. Vi er 290 elever og 40 ansatte og vi holder til på Vesterbro i København. Børne U.N.I er en fri grundskole med 0.- 9. klasse samt integreret SFO, hvor børn og voksne lærer, vokser og trives.

Vi søger uddannede lærere, der opfylder følgende:

  • En fuldtidslærer til vores Overbygning/6.-9. klasse som kan varetage fysik/kemi/biologi og gerne et værkstedsfag
  • En fuldtidslærer til et barselsvikariat i vores Overbygning/6.-9. klasse der kan varetage dansk og billedkunst. At du også kan undervise i andre fag, er kun et plus.

Vi forventer:

  • at du kan indgå naturligt i nærværende relationer med børnene.
  • at du kan indgå produktivt i et selvstyrende team.
  • at du er fagligt ambitiøs og udviklingsorienteret.

Vi kan tilbyde:

  • En hverdag med kreativitet, nærvær og indflydelse.
  • Kompetente og meget engagerede kollegaer, der dagligt udvikler en særlig god skole.
  • Et nærende arbejdsmiljø med fleksible arbejdstider.

Praktisk information
Vil du vide mere om de respektive stillinger og Børne U.N.I, er du velkommen til at kontakte, skoleleder Gitte Svenning på telefon 33253405.
Ansøgningen med relevante oplysninger samt referencer sendes til tbs@borneuni.dk og skal være os i hænde senest onsdag den 18. april 2018, kl. 12:00.
Datoer for samtaler med udvalgte ansøgere:

  • 1. runde samtaler: 24. + 25. april 2018
  • Evt. 2. runde samtaler: 26 april 2018

Løn og ansættelsesforhold er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Lønnen følger overenskomsten.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Børne U.N.I søger en pædagog til et barselsvikariat i vores SFO 1. august eller snarest muligt.

Kunne du tænke dig at arbejde i et kreativt pædagogisk miljø med store ambitioner og højt til loftet? Så har du nu muligheden for at blive en del af Børne U.N.I.

Børne U.N.I er en fri grundskole med 0.- 9. klasse samt integreret SFO. Vi er 290 elever og 40 ansatte og vi holder til centralt på Vesterbro i København. Ligesom skolen er SFO’en funktionsopdelt, hvilket vil sige, at hovedparten af de pædagogiske aktiviteter foregår på tværs af alderstrin. Du kan læse yderligere om SFO’en på www.borneuni.dk.

Vi tilbyder:

  • En fast stilling 30 – 37 timer i vores SFO med tilknytning til vores mellemtrin
  • Stillingen har timer i SFOen og i skoledelen
  • Barselsvikariatet har som udgangspunkt en varighed på 10 – 12. mdr.
  • Når vi tilbyder 30 – 37 timer er det fordi, der er mulighed for at få en stilling indenfor dette interval, alt efter ønske, samt skolens/SFOens behov. Der vil være mulighed for vikartimer i skoledelen.

Vi forventer:

  • At du har erfaring fra SFO/klub
  • At du ud over at indgå i vores SFOteam også har mod på at indgå som støtte i undervisningen på de pågældende klassetrin.
  • At du kan udbyde et værksted eller anden aktivitet, som henvender sig til aldersgruppen, såsom en sportsaktivitet, drama/teater, dans eller lignende, og kan udtrykke dig kropsligt.
  • At du er indstillet på, og har erfaring med, at håndtere en omskiftelig arbejdsdag.
  • At du er initiativrig, ansvarsfuld og kan arbejde selvstændigt, såvel som i team.

Praktisk information

Vil du vide mere om stillingen og Børne U.N.I, er du velkommen til at kontakte SFO leder, Torben Skinbjerg eller skolens leder, Gitte Svenning, telefon 33253405

Ansøgningen sendes til tbs@borneuni.dk, og skal være os i hænde senest mandag. 14. maj 2018 kl. 12:00

 

Samtaler vil blive afholdt tirsdag d. 22. maj 2018.

Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst for BUPL.